fredag den 24. maj 2013

Jeg kan mærke hvad du tænker

Kender du det med, at du får lyst til drikke noget når du ser andre gøre det? Eller når du får lyst til at gabe når andre gør det? Det findes der en interessant forklaring på.

Vores hjerne er delt op i tre hovedområder: sansehjernen, følehjernen og tænkehjernen. De fungerer hierarkisk, så sansehjernen taler først, så følehjernen, og tilsidst tankerne. I følehjernen er der et netværk af celler, der spejler andres adfærd, og cellerne opfører næsten som om man gør det selv. De er kendt som spejlneuroner. Her er et citat fra en artikel af Louis Nielsen, Lektor ved Herlufsholm, og cand.scient. i fysik og astronomi:


"Eksistensen af spejlneuroner blev offentliggjort i 1996 af Giacomo Rizzolatti og Vittorio Gallese fra Universitetet i Parma i Italien. Opdagelsen af disse specielle hjerneceller blev gjort, da forskerne studerede den elektriske hjerneaktivitet hos en Makakabe, som havde fået påsat elektroder, der kunne registrere aktiviteten af få hjerneceller i forskellige områder af hjernen.
En dag da en af forskerne rakte ud efter et stykke frugt, viste det sig, at der i abens hjerne startede en reaktion, som om den selv ville række ud efter frugten, dog uden at gøre dette.Først troede forskerne, at der var tale om målefejl, men yderligere forsøg viste, at der rent faktisk i abens hjerne blev indkodet et biofysisk-kemisk program, som kunne sættes i aktion til aktivering af en reel muskelbevægelse i f.eks. en arm.
De hjerneceller som registrerer, koder eller ‘spejler’ en adfærd, hensigt eller tankevirksomhed hos et andet individ kaldte opdagerne ’mirror neurons’, på dansk ’spejl-neuroner’."



Fordi det foregår i følehjernen finder det sted før tanken, og det sker helt automatisk. Med andre ord så kan din hjerne ikke lade være. Følehjernen kaldes også det limbiske system, og spejlneuron-apparaturet er blevet kendt som limbisk resonans. 

Næste gang du er ude blandt mennesker (eller dyr!), så husk på, at de spejler din adfærd, dine intentioner og tanker, og du spejler deres. Hvis du kommer ind i et venteværelse med en negativ attitude vil den helt automatisk smitte af på andre. Det kan måles!

søndag den 5. maj 2013

Derfor er der ingen læring ved skæld ud

Du kan ikke lære nogen noget ved at skælde ud, og her er hvorfor:

Hjernen kan groft sagt opdeles i tre hovedområder på hierarkisk vis:

Tænkehjernen - her rumsterer tankerne, og det er her du lærer noget intellektuelt
==========================
Følehjernen (det limbiske system) - det her system tager sig af følelser
Krybdyrhjernen (amygdala) - her sidder kæmp/flygt/frys-mekanismerne

Systemerne påvirker hinanden gensidigt, dvs. at der ikke er nogen direkte kanaler fra tænkehjerne til krybdyrhjerne, men følehjernen påvirkes og har indflydelse på begge systemer. Så længe det limbiske system (følelserne) er i ro er der hul igennem til alle de funktioner i hjernen, som gør det muligt at lære. Når følelserne er uro er det krybdyrhjernen, der sætter dagsordenen og tænkehjernen amputeres (derfor stregen mellem tænkehjernen og de andre systemer). Der kan derfor ikke ske nogen (intellektuel) læring.

Så husk at se hvor dig og din interaktør befinder sig i systemerne når der kommunikeres. Kan du fornemme at følelserne er i uro hos den, du kommunikerer med sker der ingen læring, og du kan istedet fokusere på at få følelserne til ro. Hold dit eget limbiske system i skak, vær afslappet i musklerne i kroppen, tal roligt, undgå intens øjenkontakt, hold armene nede under livhøjde, undgå at blotte tænderne, læg eventuelt en afslappet og beroligende hånd på armen eller skulderen.

Prøv det næste gang du laver lektier med ungerne.