torsdag den 14. maj 2015

Et universelt pædagogisk redskab

Dette virker på alle: teenagere, muskelfyre, rødstrømper, børn, mig, demente, handicappede, ex-kærester, dørmænd, advokater, nørder, englændere, musikere, Joachim B. Olsen, din mor, ja, hvem som helst. 

Da vi mennesker rendte på Savannen stødte vi af og til på et rovdyr. Til sådan en situation er vi udstyret med en mekanisme der gør, at vi fysisk og psykisk kan yde effektivt og hensigtsmæssigt for at komme igennem det med livet i behold. I 2015 er systemet det samme, men farerne anderledes, og derfor er mekanismen knapt så hensigtsmæssig. Vi går faktisk ofte og bruger en masse energi på at holde den nede - både hos andre og os selv.

Som jeg har forklaret i et tidligere blogindlæg lukkes der af for "fornuftig" tankegang når et menneske er ophidset. Står du foran et menneske, der virker "tabt" ved f.eks. at svine dig til med råberi, hander det først og fremmest om at få ro på hjernen, nervesystemet og kroppen. Her er kunsten dels at holde sig selv i ro (så du kan trække på "fornuftig" tankegang og læring), og bevidst bruge kropssproget på en ikke-konfronterende måde: hold armene i ro ned langs siden, undgå for megen direkte øjenkontakt (kig f.eks. ned i jorden), undgå at vise tænder (hellere have almindelig afslappet lukket mund end et bredt smil), stå skråt over for personen istedet for frontalt, slap af i alle muskler i kroppen, sæt dig evt. ned (skift højde-niveau), tal afdæmpet, kort og henstillende: "Nå, synes du det", "Ok, det er sådan du opfatter det" eller bare "Ok" og "mm-mm". Efter et stykke tid vil raseriet nedtones, og man kan begynde at tænke over hvordan man kommer videre. Nu er der "tændt" for tankerne igen, og man kan tale til hinanden på fornuftig vis. Og lære.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar